Når man rammes på par - familielivet, kan fællesskab og forskellighed opleves som en daglig kamp, smerte eller tomhed. Det kan f.eks være forårsaget af eller opleves som...

• Evindelige og opslidende kampe om roller og arbejdsfordeling,

• vanskelige overgange eller omstændigheder i parrets/familiens/enkeltpersoners liv, 

• Lidenskabelig interesse for andet, at man forelsker sig eller har erotik med andre

• Vanskeligheder som optræder under særlige omstændigheder, som når kvinden bliver gravid, aborterer, manden arbejder ”for” meget, partneren ikke viser nærvær m.v.

Par og familier kan overbelastes, og komme i alvorlig udviklingskrise, som kan vare flere år og påvirke generationer, hvis man ikke arbejder sig igennem dem. Kriser, stressbelastninger og traumer kan bl.a. forekomme som følge af:

• Barnløshed

• Abort(er)

• Tab, som når ens barn, ens forældre dør eller en periode af ens liv er slut.

• Stress

• Alvorligt syge børn, børn, som er fødte for tidligt, senfølger af adoptions børns problemstilinger

•  ”Adfærdsvanskelige” børn eller søskende relationer

• Bristede familiedrømme

• Senfølger af familie- og adoptionsbørns problemer med at udvikle sig som familie, tilknytningsvanskeligheder, angst, sorg m.v.

Der kan være forskellige reaktioner og dynamik i familien eller parforholdet. Parterne reagerer ofte forskelligt og dette kan være uforståeligt for den anden part. Hvis det finder sted over en længere periode kan det medføre stor vrede og frustration eller ligefrem føre til kollaps, hvor der måske er mere brug for rum, støtte og mulighed for at udvikle parrets liv.

Problemer og overgange

Problemer og overgange i par/familier opleves f.eks. som:

• Stress, brok og uendelig bekymring

• Bebrejdelser (direkte eller indirekte konflikter)

• Kontaktløshed eller følelse af, at nogle medlemmer lukker sig inde/ude af fællesskab

• Oplevelsen af at blive overset, ikke at blive set og værdsat

• Oplevelse af forladthed, tomhed

• Som tristhed – eller underliggende vrede – måske raseri.

• Fysisk som mavesmerter, hovedpine og kvalme eller ubalancer mht. at spise.

• Angst, egne eller andres nedvurderinger, spiseforsstyrrelser m.v.

Konkret kan det komme til udtryk i et uklart - stigende behov for at være et andet sted, eller ikke komme til tiden eller i at man føler sig glædesløs, slap. Mere tydeligt det sig f.eks i …

• Rolle- og arbejdsfordelings kampe

• Ensidighed på visse områder i det fælles liv eller for høj grad af adskilthed.

• Minimum af fælleskab, samvær, lidenskab og erotik

• Forvirring over opdragelse eller formindsket evne til at kunne stå ved sig selv/hinanden og omsætte værdier til handlinger og samvær i parret/familien.

• For meget rutine og for lidt udvikling og kompasretning

• Følelse af skyld, nedvurderinger, lavt selvværd eller dårlig samvittighed

• Kulde, ironi eller vekselvirkning mellem manglende opbakning eller konfronterende åben krig og skyttegravstilstande

• Børns mistrivsel

Hvor viser det sig?

Mange familier lider på hele eller på dele af familien; f.eks. lider ofte den person i det skjulte, som tager et særligt ansvar for familiens følelsesmæssige velbefinden. Og den som er tættest tilknyttet til den, som synligt ikke har det godt. Ligeledes kan den, som befinder sig i midten imellem flere syn på en konflikt eller den som medierer eller allierer sig med særlige parter i familien kan føle sig svigtet eller svigte sig selv. Mange gange er det mor, barn eller søskende, der påvirkes og mistrives – og som kan være stressede igennem mange år, selvom den igangsættende omstændighed for længst er ovre eller tilsyneladende afklaret. Manden kan mange gange opleve sig forfejlet og lider skjult eller håndterer problemerne afsides fra familien.

Par/familier kan lide af afmagt, vrede, konstant stress eller chokeftervirkninger fra svære oplevelser efter mange års uløst besvær/krise, sådan som det kan være tilfældet i familier, hvor man har skændtes i flere år, hvor familie-medlemmer er syge, ved ulykker. Familier, hvor børn har angst- sorg reaktioner, eller forladthedsproblemer, som følge af f.eks. adskillelse eller adoption.

Har man mistet et vigtigt medlem af familien eller oplevet at kunne miste (sygdom, aborter, komplikationer, ulykker, selvmord, dødsfald m.v.) kan man have særlig brug for omsorg igennem terapi. (individuelt eller i familien som helhed) Her kan enkelte personer have brug for individuel terapi, kombineret med familieterapi.

© Birgitte M. Hansen. Alle rettigheder forbeholdes.