Man kan have brug for at samtale om det at miste. Det kan f.eks være i forbindelse med forhold, der går i stykker, sygdom eller dødsfald. Nogle mister en vigtig "del" af sig selv og sørger over det. Man kan også begræde et tabt bryst eller hårtab i forbindelse med sygdom. Eller man kan opleve det som at miste, når relationer forandrer sig, når man udsættes for krænkelser eller på anden vis mister sig selv eller sin krop for en stund.

Når et menneske i ens nærhed ændrer karakter på grund af sygdom eller ulykker kan det opleves som et tab. Der kan også være mere diffuse tab, som kan have stor betydning. F.eks oplever nogle skilsmisse og det at miste et arbejde som et tab. Man kan blive rystet i sjælen dybt, også når man oplever at man kunne miste, men man alligevel klarede den eller klarer sig igennem en krise. 

Man kan igennem sådanne oplevelser opleve at komme i dyb kontakt med det essentielle på en god måde. Men mange oplever, at de mister sig selv, at livet virker kaotisk og man bliver bange og at denne grundangst er svær at håndtere og bliver ved med at være der lidt for længe.  Man kan tro, at kærligheden aldrig kommer igen. Tilliden til livet kan virke uoprettelig og vreden kan være stor eller uhåndterlig. Samtidig skal man måske forvalte større daglige udfordringer og også udvise omsorg for andre end sig selv.

Man kan ved møder med større forandringer, sygdom og død blive mindet om, at livet kan være skrøbeligt og at man selv skal dø engang. Nogle gange aktiverer brud, adskillelse og død tidligere oplevelser, hvor man har følt sig forladt, truet på sit inderste eller har mistet. Når man mister sin partner fysisk eller psykisk - oplever nogle det som et chok, som en dyb smerte, som at miste sig selv. Når man mister sine forældre i midtlivet kan der være en voksen del af dig, der har ”styr på det”. Mens et lille barn i dig, oplever sorg og har brug for at tage afsked eller forstå, at det har mistet sin mor eller far. Ved at arbejde med sine følelser kan en mere visdomfyldt del f.eks. i form at en indre mor og far i os udvikle sig og blive moden.

Det at miste og være i sorg kan være meget privat. Nogle har ikke erfaring med det og kender ikke sig selv. Man har måske ikke tradition, kultur eller ritualer, som man kan finde støtte eller hvile på baggrund af. Og man kan føle sig alene, føle sig forladt, blive deprimeret, afmægtig og ensom. Andre finder på kortere eller længere sigt en stor vilje frem til at overleve - og nogle til også at leve i fred med det, som er hændt.

Ikke alle kan finde tid eller former for at bearbejde sin sorg i hverdagen. Det kan være svært at finde sin vej igennem eller finde personlig lettelse i de ritualer, som det offentlige rum tilbyder (til at begynde med), og for nogle familier kan det være svært at finde kræfter til at have omsorg for alle dele af sig selv og for alle familiemedlemmer på gode måder.

For nogle er mødet med døden uhåndterligt og usprogligt – for stort og konkret på samme tid. For mange går det for hurtigt, er for nådesløst, eller kaotisk og man kan derfor have brug for at gennemgå det og komme tilstede i det igen på en reparerende og god måde. Så man kan nå at få sig selv med og bringe det tilstede, som var vigtigt for en. Man kan også have brug for at komme overens med det - med sin mere logiske bevidsthed, såvel som med andre dele; f.eks. hjertet eller kroppen som en helhed. Eller finde ny orientering i en sådan krise.

Nogle får derfor også fysiske og psykiske symtomer og man kan blive bange for, at man bliver reelt syg. Selvom man måske "bare" er i en overgang, hvor man har brug for støtte, når man bearbejder sit tab. Desuden kan man have brug for at udtrykke sig på sine særlige måder. Børn kan f.eks. have brug for hjælp til at bearbejde deres tab på deres helt egen måde, lave historier, måske lave deres egne ritualer med særlig musik, lys eller dyr. Ved at lege – eller gennem andre udtryk kan man som voksen såvel som bar - reparere og forstå på måder, som kan helbrede dybdegående - også de mere diffuse eller usynlige tab. Man kan også have brug for det som et led i at bearbejde de dele af oplevelserne, som man ikke kan håndtere med sin logiske sans, men har brug for at arbejde med - som en del af helhedsbearbejdelsen.

Nogle har brug for hjælp i faserne op til, at man mister, andre først når de trues af det eller når man mærker sorgen over ikke at have haft sin far eller mor, eller andre nære. Nogle har først mange år senere brug for eller tid at bearbejde det, som man har mistet.

Hvordan kan du få hjælp og støtte

I terapi kan man arbejde med sit tab. Man kan tale om det, undersøge og forholde sig til de store temaer og følelser i livet. Man kan udarbejde sine egne ritualer for overgange. Nogle genfinder sin barndoms åndelighed og tro på livet og mange andre udvikler en personlig og spirituel holdning til det at være i livet. Mange genskaber en forbindelse til de ritualer, der allerede findes og bruger dem nu med større forståelse eller med en særskilt personlig betydning. 

At være sammen med et andet menneske om svære emner og følelser kan være en stor lettelse. Det er en vigtig fordybelse, som bringer livet med sig.  Det gør det nemmere at være i sin sorg eller med den trussel om tab, der måske har været og komme igennem det eller leve med det.

Nogle kan have brug for at fundere og undersøge med sig selv, hvad døden er for noget, hvor andre har brug for hjælp til at give slip eller komme igennem tab og sorg på varme og nærende måder. Nogle har særligt brug for at koncentrer sig om at bygge sig selv og en ny retningssans op.

Mange kender kun til sorg – som en form for afsked, som opleves ensomt. Det kan være et vendepunkt at turde være med tabet, integrere det og bygge sig op på ny. Det kan være en helbredende oplevelse at gennemgå det som er vigtigt i et nærvær og samarbejde med sin familie eller et andet medmenneske.

© Birgitte M. Hansen. Alle rettigheder forbeholdes.