Krise, chok, traumer - par og familier

Særlige vanskeligheder kan opstå som følge af krise, traumer og chok. Tidlige oplevelser, traumer eller indre psykiske konflikter aflejrer sig ofte i kroppen. De viser sig tydeligst hos kvinden - imellem parret eller inde i barnets indre dynamik og bevirker, at barnet ikke kan nås med almindelig forældreevne, opdragelse eller kan overvindes ved særlig støtte af pædagoger, lærere eller læger. Mange gange går far rundt med en tavs oplevelse af ikke at slå til og man ser ikke hans smerte.  

Ofte har mor (som følge af krisen) en oplevelse af ikke at være god nok, af skyld eller af at der er hul i forældre-selvværdet eller selvværdet hos barnet mere eller mindre konstant. Chok og traumer kan også opleves som en slags støj i det der under normale omstændigheder ville være mere afstemte relationer eller som et usynligt lag, som forhindrer familiemedlemmer i at nå hinanden.

Nogle børn og nogle mødre kan således have særlig brug for at arbejde med sine problemer. Har barnet eksempelvis ubevidste indre spændinger eller tidlige traumer og bearbejdes disse og arbejder moren tillige med sit -  kan det ofte ændre en familiedynamik, barnets adfærd markant og dets forhold til forældrene, samt forholdet mellem forældrene, fordi man bearbejder koblinger i dynamikken som helhed.  

Et sådan arbejde gør det muligt for forældre igen at kunne nå barnet med ”almindelige” forældre evner og udvikle sig sammen med det. Her kan man ofte have fordel af at arbejde parallelt terapeutisk eller rådgivende i familiesamtaler for at koordinere forældre-barn.

Livskriser og deres eftervirkninger

Hos nogle familier kan livet byde på særlige vanskelige oplevelser, der ryster tilliden til hinanden, og påvirker grundlæggende værdier og livsvilkår. Det er svært, når man oplever at kunne miste eller at livet også er skrøbeligt. Nogle går efterfølgende rundt med ubearbejdet sorg eller vrede over tab, over f.eks ikke at blive den forælder, de ønskede sig at være og må forandre en forestilling om sig selv og om at livet ikke blev som forudset (livskrise). Mange rammes af depression eller midtlivskrise; en oplevelse af, at man ikke kan finde vilje, vej eller mening. Nogle gange har selvmord, depression fundet sted i en tidligere generation og man kan være påvirket i ens nuværende forældreskab eller særligt den kvindelige del af familien kæmper med at vokse sig stærke, men ”hives” tilbage af den tidligere beskadigelse af det kvindelige som virker ubevidst ind på den yngre generation i en kombination med nuværende igangsættende faktorer, som f.eks mobning i skole eller på arbejdsplads.

En del par og familier er blevet adskilt fra hinanden eller lever i uvished i mange år om årsager, diagnose, eller dynamik m.v. ift. f.eks. barnløshed, børns (nogle gange uforklarlige) sygdom, børns mistrivsel eller adfærdsproblemer. Oplevelser som ovennævnte kan ryste selv de bedste forhold og skabe spændinger imellem par og familie. Kan man ikke finde vej i det opstår mange gange dynamikker, hvor man direkte eller indirekte beskylder hinanden gensidigt og lægger skyld på sig selv, ens familie, svigerfamilie eller bedsteforældre eller kompenserer for vanskeligheder med følelsesmæssige ubalancer, for efter en periode alligevel ikke at kunne overvinde det.

Mistrivsel, stress, samt post-traumatisk stress kan opstå som en konsekvens af de senfølger, der opstår efter mange års sygdom eller mistrivsel. Sådan som man ser det i nogle familier, som har alvorligt syge børn eller i familier, hvor medlemmer/børn har mange senfølger af for tidlig eller svær fødsel eller af at have mistet for tidligt.

Er man blevet rystet i sin grundvold kan man have brug for at arbejde for at få tilliden til partner eller liv tilbage med forandringer af sig selv og relationer til følge. Det er muligt at få glæden tilbage igennem arbejde med familie eller enkeltpersoner og bryde mønstre på tværs af generationer og nuværende problemer.

© Birgitte M. Hansen. Alle rettigheder forbeholdes.